Svampet banankage med chokolade og nødder nem og let at lave banan kage

Svampet banankage med nødder og chokolade

Jeg kom hjem fra New York i sidste uge. Mig og min kæreste havde derfor brug for en hyggeaften – bare os to og god mad. Til dessert lavede jeg den gode gamle Karolines banankage, dog med nogle få ændringer. Banankagen har altid været et hit hjemme ved mig, og jeg har lavet den tusind gange. Jeg elsker kombinationen af banan og den gode mørke smeltede chokolade, som er stivnet i køleskabet – den knasende lyde der følger hver bid.. lækkert lækkert lækkert. Jeg tænkte dog, at banankagen trængte til et pif og prøvede med lidt ristede mandler, mere banan og chokolade i dejen – og jeg er tilfreds med resultatet 🙂 De ekstra bananer gjorde virkelig en forskel, da de gav en mere dominerende smag af banan, men de var også med til at give en mere svampet konsistens, som jeg elsker i banankagen.

Ingredienser: Banankage
  • 100 g smeltet smør
  • 3 bananer
  • 40 g ristet og hakket nødder (jeg brugte valnødder og mandler)
  • 170 g sukker
  • 125 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 
1/2 vaniljestang eller 2-3 tsk hjemmelavet vaniljesukker
  • 3 æg
  • 150 g mørk chokolade (50 g i kagen + 100 g ovenpå kagen)
 Fremgangsmåde

Start med at riste de udvalgte nødder let på panden, men ikke for meget så de bliver brændte. Hak dem derefter i stykker og læg dem til side. Smelt nu smøret og mos derefter bananerne.

Svampet banankage med chokolade og nødder nem og let at lave banan kage

 

 

Svampet banankage med chokolade og nødder nem og let at lave banan kage

Nu skal du blande sukker, hvedemel, bagepulver og vaniljesukker eller korn. Det er en god ide at si de tørre ingredienser over i en skål, så er du fri for at blive overrasket efterfølgende af små klumper af bagepulver, hvilket virkelig ikke smager godt. Bland alle delene godt sammen og tilsæt æg og det smeltede smør. Herefter skal du putte de hakkede, ristede mandler og den hakkede chokolade i dejen. Vend det godt sammen og put det i en form. Jeg valgte den klassiske rugbrødsform, men næste gang overvejer jeg stærkt en rund springform, dele kagen i to (med chokolade i mellem) og samtidig beklæde den lige så flot som den foodfanatic laver 🙂

Svampet banankage med chokolade og nødder nem og let at lave banan kage

Kagen skal have 175 grader i ovnen i 55 minutter.

Husk at kagen skal køle af inden, du beklæder den med chokolade. Stil den derefter i køleskabet eller på køkkenbordet og lad chokoladen stivne. Til næste gang, hvor jeg vil lave den runde facon, ville jeg meget gerne kunne servere det på sådan et fint kagefad – jeg er vild med musselmalet!

Svampet banankage med chokolade og nødder nem og let at lave banan kage

Jeg rev lidt hvid chokolade ovenpå den varme chokolade og lidt efter, at den var størknet, man kunne også drysse med lidt hakkede nødder 🙂

Svampet banankage med chokolade og nødder nem og let at lave banan kage

Ps. den bliver bestemt ikke dårligere af at stå en dag i køleskabet.. men så fik den heller ikke lov at stå længere – den røg hurtigt denne gang.

Follow on Bloglovin

25 comments

  1. Kusine Ninna

    Ej altså, den der banankage ser jo simpelthen alt for lækker ud. Jeg er også stor fan af Karolines men tror da lige jeg skal prøve ‘Maria’s banankage’ næste gang 🙂

    • madgladmad
      Author

      Ja karolines banankage går man aldrig galt i byen med, den er en god klassiker 🙂 Det synes jeg da klart, at du skal, den bliver selvfølgelig mere tung af de ekstra bananer, men det sker der skam ikke noget ved, det gør den kun bedre 😉 Morten har i hvert fald godkendt den..

    • madgladmad
      Author

      Hej Mikkel!
      Tak for det 🙂 Fedt – den vil jeg da helt klart lige tjekke ud. Jeg elsker at prøve nye opskrifter, så tak for det! 🙂
      /Maria

  2. Elsker den her opskrift! 🙂 Som Mikkel skriver så er det virkelig fedt, at der er dedikeret en hel hjemmeside til banankager(http://www.banankage.info) – troede ikke på det i starten, men blev overrasket.

    I øvrigt en utrolig lækker hjemmeside du har, Maria. Keep up the good work o:)

    • madgladmad
      Author

      Tak, det er jeg glad for at høre 🙂 Banan har altid gjort det godt i kager! Så det er skønt med en hjemmeside kun med banankage opskrifter 🙂

  3. Janni

    Har lige bagt denne lækre kage i dag, mums den smager godt også er den jo super nem og hurtig at lave :)) Og hvis den kun bliver beder efter en dag i køleskabet, så glæder jeg mig til i morgen 🙂 …
    Super opskrift ..

    • madgladmad
      Author

      Hej Janni!
      Tak for din kommentar. Jeg er super glad for, at opskriften faldt i din smag, det er også min yndlings opskrift på banankage! Og ja, dagen efter er den endnu bedre 😉 mums

  4. Fantastisk når man har et par bananer der nærmer sig udløbsdatoen, kommer i tanke om at man da kunne bage en banankage og efter en søgning havner her! 🙂 Den ser super lækker ud – så glæder mig til at kagen kommer ud af ovnen – og til at overraske kæresten med en dejlig nybagt kage! :o) Rigtig god weekend til dig.

    – Vanessa

    • madgladmad
      Author

      Hej Vanessa!
      Skønt, at du lige fandt vejen hertil 🙂 Det er jeg super glad for! Og jeg håber, at kæresten bliver glad for kagen 😉
      God weekend til dig også, og du må da endelig skrive tilbage om kagen faldt i god smag.
      Kh. Maria/madgladmad

    • mariaskriver2@hotmail.com
      Author

      Hvor skønt at høre! Det er jeg glad for, at I synes 🙂
      Kh. Maria/Madgladmad

  5. Pingback: Banankage | Ardahls

  6. Simone

    Super god banankage med en god smag 🙂
    Har bagt den 2 gange nu og første gang gjorde jeg præcis som du havde skrevet, men synes den blev lidt bestand så anden gang piskede jeg æg og sukker hvidt og vendte resten af råvarerne i og synes den blev meget bedre end første gang, den bagte fot op og blev lidt mere luftig..
    Men super god smag – den er et hit hos min søn 🙂 og os andre !

    • mariaskriver2@hotmail.com
      Author

      Kære Simone
      Tak for din kommentar 🙂 Dejligt at du kan bruge opskriften og endda har videreudviklet den. Jeg vil helt sikkrt prøve din version næste gang 😉
      Du må ha’ en herlig dag!
      Kh. Maria/madgladmad

      • sara

        Tak for svar. Nu hvor jeg laver kagen for anden gang, kan jeg da godt se at det står i opskriften… pinligt, jeg må have overset det 🙂 den er i øvrigt vildt go!

        • Maria Skriver
          Author

          Hej Sara
          Det var så lidt 🙂 Det gør skam ikke noget – det sker også tit for mig.
          Og dejligt at høre, at du kan li’ den! Det er jeg glad for.
          Rigtig god aften!
          Kh. Maria/Madgladmad

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *