Jeg har ligget syg de sidste par dage og har ikke haft overskud til at lave ordentlig mad.. Så da jeg endelig kom op fra sengen igen, skulle der altså laves noget mad med en masse grøntsager og vitaminer. Så jeg lavede en ordentlig omgang suppe, som kunne holde i et par dage. Jeg købte en masse lækre grøntsager, som alle skulle have lov at få en plads i gryden. Jeg var lidt i tvivl om det skulle være en blendet suppe eller en klar suppe med de friske grøntsager intakt.. så jeg valgte faktisk begge dele. Jeg tog lidt af den færdige klare suppe over i en anden gryde og blendede det og tilsat derefter lidt fløde. Fløde er jo altid godt.. men synes faktisk, at den var bedre som den var – uden at den var blendet. Jeg hældte derfor den blendede suppe oveni den klare suppe igen og det smagte dejligt – suppen blev lidt mere cremet, men havde stadig bid i form af de friske grøntsager.
Ingredienser: Sundhedssuppe
- 1 stor porre
- 1 løg
- 2 hvidløg
- 5 gulerødder
- lidt ingefær
- 1 chili
- 1/2 knoldselleri
- 1/2 hvidkål
- 2 tomater
- lille skål ærter
- 2 liter kogende vand
- 2 boullion terninger (grøntsag)
- suppe pasta
Fremgangsmåde
Start med at skære alle grøntsagerne ud og hæld dem op i en gryde med lidt olie i bunden, hvor de lige skal svitses inden vandet hældes ved. Gem ærterne, da de ikke skal koges med længere end 5 minutter – så de skal først puttes i suppen kort inden servering.
Når grøntsagerne er svitset (undtagen ærterne) hældes vand og boullion terning i gryden og koges indtil grøntsagerne er let kogte. Jeg kan bedst lide, at mine grøntsager ikke er fuldstændig udkogte, men stadig har lidt bid. Så test lidt undervejs, så finder du hurtigt ud af, hvornår suppen er klar.
Hej, jeg syntes at din blog er rigtig god og det er godt at du for det meste er så hurtig til at svare. I starten skriver du at noget af suppen bliver blendet med lidt fløde og at det gør den mere cremet. Hvis man gerne ville det hvor meget fløde og alt det der med det skal man så? Håber at du forstår.
Mvh. Dagmar
Hej Dagmar 🙂
Tak for de fine ord. Jeg har holdt en pause med bloggen de sidste 2 år, og jeg har derfor ikke været inde for at svare på alle jeres spørgsmål – det beklager jeg. Jeg vil alligevel forsøge at besvare dit spørgsmål, selvom det er meget laaaang tid siden, du har spurgt. Det kan være, at andre får glæde af kommentareren i stedet 😉 Mængden af fløde afhænger af dit humør, men jeg vil mene cirka 1 dl.? Men prøv dig frem med lidt, smag til og tilsæt mere, hvis nødvendigt. Jeg håber, at det var svar nok.
Mvh. Maria