Jeg er typen, der elsker, at mit bagværk er sprødt. Jeg er også typen, der ofte spørger bageren efter det sprødeste brød han har i stedet for at spørge, hvad der er i brødet. Der er ikke noget bedre end at spise en bolle, der knaser, så er det sagt.
Jeg havde derfor købt nogle majsgryn på bud i Rema 1000, og vidste straks, at jeg ville lave majsboller. Jeg synes altid, at de majsboller man bestiller ved bageren er dejlige og sprøde, så det ville jeg gerne efterligne. Man kan både bruge majsmel og fine majsgryn i opskriften. Jeg ved ikke nøjagtig hvad forskellen på majsgryn og majsmel, men jeg går ud fra, at majsmel er finere i konsistensen. Jeg har dog læst mig til, at majsgryn er 100 % fuldkorn.
Majsbollerne skal stå 8-12 timer på køl i køleskabet – gerne natten over.
Sprøde majsboller (cirka 20 boller)
Prep
Cook
Inactive
Total
Ingredients
- 5 dl vand
- 10 g gær
- 2 spsk ahornsirup, honning eller andet sødemiddel
- 1 dl surdej eller 1 dl fx yoghurt A38
- 1 spsk salt
- 400 g hvedemel (gerne tipo 00)
- 250 g durummel
- 150 g majsmel eller fintmalet majsgryn
- 2 spsk olivenolie
Instructions
- Bland vand, surdej eller A38, gær, sirup, olie og salt i en skål.
- Tilsæt alle meltyperne og bland det hele grundigt sammen.
- Dejen skal nu æltes i cirka 8-10 minutter – gerne med en røremaskine, hvis du har sådan en, ellers er det fint med en ske. Det er en meget våd dej, så det er ikke muligt at ælte i hånden.
- Dejen skal nu hæve natten over på køl i køleskabet i cirka 8-12 timer.
- Tænd ovnen på 250 grader (alm. ovn).
- Drys en blanding af durummel og majsmel ud på bordet – gerne en større del af durrummelet.
- Skær boller ud af dejen og placer dem på en bageplade med bagepapir. Jeg fik cirka 20 boller ud af dejen.
- Bag majsbollerne i cirka 20 minutter indtil de gyldne og sprøde.
Husk at holde øje med dem undervejs, da tiden varierer alt efter hvilken ovn du har 🙂 De er bedst lige efter, at de er taget ud af ovnen. Der opnår man den dejlige sprøde fornemmelse, som majsmelet og durummelet er med til at give. Mmmm..
Hej 🙂 Det er helt rigtigt nybagt brød er mest lækkert og sprødt, når det lige kommer ud af ovnen. Men prøv at give dine (gamle) brød en tur under vandhanen ,endnu ældre brød, tryk vandet ind i dem. Så bliver de som nybagte igen. Og dejlig sprøde 😉
Hej Birgit
Ja, det er et super godt trick til de gamle tørre boller eller brød – tak fordi du deler det med os andre 🙂
Mvh. Maria