Surdej gør brødet bedre Meyers surdej eller lav din egen surdej

Så er der lavet surdej

Jeg har altid gerne villet prøve at bage med surdej, men har aldrig taget mig sammen – indtil for to uger siden. Der startede jeg nemlig på Meyers grundsurdej, som skal stå i 10 dage inden det kan bruges. I dag kom dagen så endelig, hvor jeg fik brugt surdejen.

Ingredienser: Surdej
  • 9 dl. vand
  • 150g økologisk hvedemel
  • 75g økologisk grahamsmel
  • 75g økologisk rugmel
Fremgangsmåde

Pisk alle ingredienserne sammen, og hæld det på et glas eller i en bøtte – den skal kun lukkes delvist til, da den stadig skal kunne ånde. Surdejen skal nu stå i 10 dage på køkkenbordet ved stuetemperatur (15-20 grader). Du skal piske i surdejen en gang om dagen, da bundfaldet ellers vil rådne. Efter de 10 dage skal surdejen gerne dufte som en mørk og kraftig øl og gerne skumme lidt. Vær ikke bange for, at den lugter lidt sur, det er meningen. Jeg syntes, at min lugtede meget surt, og undrede mig over, om den nu også var god, men det er den altså. Man skal bare lige vænne sig til lugten.

Så snart surdejen er færdig (efter de 10 dage), er det bare at komme i gang med at bage! Surdejen skal røres i jævnligt – gerne én gang om dagen, men hveranden dag er også ok. Husk at komme helt i bund, da bundfaldet ellers vil rådne, og så er arbejdet spildt.

Når du bruger af surdejen, skal du altid friske den op med nyt vand og mel. Frisk altid op med den samme mængde, som du har taget. Dvs. 1 dl af surdejen svarer til = 0,75 dl vand, 1,5 spsk hvedemel, 2 tsk rugmel, 2 tsk grahamsmel.

Den kan stå i cirka en uge uden, at den bliver sur, også selvom du ikke bruger af den. Skal du være væk i længere tid, bør du stille den i køleskabet, og når du kommer hjem, skal du smide halvdelen ud og opfriske den med nyt mel og vand. Så skulle den være klar til brug igen efter cirka to dage på køkkenbordet. Denne surdej er næsten lige så tynd som vand, så det skal du ikke blive forskrækket over.

Surdej gør brødet bedre Meyers surdej eller lav din egen surdej

Surdej gør brødet bedre Meyers surdej eller lav din egen surdej

Sådan ser surdejen ud inden, den røres i.

 

 

Follow on Bloglovin

4 comments

  1. Katja

    Er også lige gået i gang med min første surdej, og den deler sig lige som du viser på nederste billedet. Skal man så røre i den inden man bruger den, så man ikke kun tager det første laget? Og bruger du også en bagesten som Claus Meyer bruger i sine opskrifter?

    • madgladmad
      Author

      Hej Katja
      Spændende – du kommer helt sikkert til at smage forskel på brødet, det kan jeg i hvert fald! Efter du har rørt godt rundt i surdejen, vil den efter et stykke tid fordele sig på de forskellige lag, som vist på billedet. Men når du skal bruge af surdejen skal du røre rundt i den inden, så du får lidt af det hele med 🙂 Jeg har ikke en bagesten, men lader mine plader varme op inde i ovnen, så de er brandvarme inden jeg putter boller og bagepapir på. Jeg håber, at det var svar nok, ellers må du meget gerne skrive igen! 🙂
      Kh. Maria/madgladmad

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *