Rabarbertærte med crumble og friske rabarber fra haven i en tærte

Rabarbertærte med crumble

Så er rabarbersæsonen endelig i gang igen. Jeg har ikke været i sommerhus, og blev derfor nødt til at købe nogle. Men de smager også super godt. Jeg er ikke vild med for meget dej i tærter, så valget faldt på en tærte uden bund, men med crumble istedet. Jeg er mest til den friske smag af rabarber, der jo er lidt sure i det og så den sprøde og søde crumble, som bare komplementerer hinanden super godt. Jeg har stadig halvdelen af rabarberne tilbage og tænker at lave endnu en kage med rabarber, ved bare ikke hvilken endnu. Eller saft? Jeg vil lige lave lidt research 🙂 Hvis I har nogle gode opskrifter – kom endelig med dem! Og gerne lidt anderledes end rabarbertærte med crumble.

Ingredienser: Rabarbertærte
  • Fyld:
  • 450g rabarber
  • 1 dl. rørsukker
  • revet skal af 1 citron
  • Crumble:
  • 50 g hvedemel
  • 75 g rørsukker
  • 75 g havregryn
  • 75 g smør
  • 2 tsk vaniljesukker
Fremgangsmåde

Skær rabarberne i tern og bland dem med rørsukker og den revne citronskal.

Bland derefter alle ingredienserne til crumblen i en skål, og ælt det hele sammen med hænderne. Det tager lidt tid at få det hele til at hænge sammen, men det skal nok lykkedes til sidst. Når dejen er samlet, så skal dejklumpen smuldres over rabarberne.

Bag kagen i 30 minutter ved 200 grader.

Rabarbertærte med crumble og friske rabarber fra haven i en tærte

Rabarbertærte med crumble og friske rabarber fra haven i en tærte

Follow on Bloglovin

2 comments

  1. Gitte

    Jeg bruger altid foodprocessoren til denne slags dej, hvor smørret skal smuldres i mel mv. det er super nemt og hurtigt. Også til tærtebunde, mørdej, småkager, havregrynskugler til jul mv.

    • mariaskriver2@hotmail.com
      Author

      Kære Gitte

      Tak for tippet! Jeg bruger altid bare hænderne, da jeg hader at vaske for meget op 😉 Og så er det fantastisk, når dejen pludselig ændrer sig.
      Ha’ en dejlig dag!

      Kh. Maria/madgladmad

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *