nemme pitabrød med fuldkorn er lette og sunde at lave

Pitabrød

Når først man har fundet ud af, hvor let det er at bage sine pitabrød selv, vender man aldrig tilbage til de tørre købe pitabrød. Det første jeg tænkte, da jeg selv skulle igang med at bage de små brød, var, hvordan de dog fik den karakteristiske lomme indeni? Den kommer heldigvis meget naturligt af sig selv, hvis bare man bager dem ved en høj nok temperatur. Lav en stor portion, så kan du fryse resten ned – så har du nemt en aftensmad elle frokost parat. Jeg putter oftes tun og grøntsager i mine.

Ingredienser: Pitabrød (10-12 stk)
  • 15 g gær
  • 3 dl. vand
  • 1 1/2 tsk salt
  • 125 g grahamsmel (eller anden slags fuldkornsmel)
  • 150 g hvedemel
Fremgangsmåde

Start med at røre gæren ud i det lunkne vand. Bland de to slags mel og salt i en anden skål, og hæld det derefter sammen med vandet og gæret. Nu skal det blot æltes, hvorefter det sættes til hævning i cirka 1 time – det skal gerne hæve til dobbelt størrelse.

Efter hævning deles dejen i de ønskede kugler. Rul dem nu ud med en kagerulle – pas på med at lave dem for tykke, så bliver der for meget brød, nu når fyldet skal i. Brødene skal bages midt i ovnen i cirka 6-8 minutter ved 250 grader.

nemme pitabrød med fuldkorn er lette og sunde at lave

Follow on Bloglovin

9 comments

    • madgladmad
      Author

      Ja, det kan man sagtens. Hvis maven kan klare det, er det også godt med lidt durummel i dejen, fx 125g durummel og 150 hvedemel. Eller bare 275g hvedemel 🙂

      • Jeg ved ikke, om det er spørgsmålet eller svaret, jeg misforstår, men både grahamsmel og durummel er jo hvedemel? Lagde bare lige mærke til det, fordi jeg altid bager uden nogen typer af hvedemel på min blog.
        PS. Maria, det er en skøn blog, du har her (hilsen en anden sukkerspiser!)

        • madgladmad
          Author

          Ha ha… det var mig, der læste spørgsmålet forkert 😉 Tak fordi du lige bemærkede det, ellers havde jeg aldrig opdaget det! Ps. jeg er også vild med din blog (jeg sidder og har vildt lyst til din Toscatærte)

      • madgladmad
        Author

        Ej undskyld! Jeg kan se, at jeg har læst fuldstændig forkert på dit spørgsmål 🙂 Derfor det underlige svar 😉 Jeg læste “fuldkornsmel” i stedet for “uden hvedemel fuldkommen”. Så her er mit rigtige svar: Jeg har desværre ikke en opskrift uden hvedemel, og har heller fundet en endnu, men jeg skal nok sige til, hvis jeg gør. Jeg har engang fået en burger bolle uden hvedemel, som var lavet på æg, revet rodfrugter og salt og peber, så det er muligt, selvom pitabrød er en helt anden udfordring. Jeg håber ikke, at mit tidligere svar har gjort dig alt for forvirret 🙂 God aften!
        Kh. Maria/Madgladmad

  1. Julie

    Rigtig gode pitabrød, dog skulle der langt mere mel i end hvad der står og jeg fik ikke særlig mange ud af dejen.

    • madGLADmad
      Author

      Hej Julie
      Det er altid svært at skrive, hvor meget mel der skal i en opskrift, da det varierer alt efter kvaliteten og typen af melet. Du skal derfor altid følge din mavefornemmelse, som du også har gjort i denne situation, i forhold til, om der er for meget eller for lidt mel i dejen. Det lave antal kan også skyldes tykkelsen eller størrelsen? Måske du har lavet dine større og/eller tykkere end mine pitabrød?
      Mvh. Maria

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *