Naan brød er indisk og smager dejligt krydret

Naan brød

Så har kæresten været med til at bage.. det er sjældent det sker, så jeg blev nødt til lige at tage nogle billeder af det 🙂 Han gav sig i kast med naanbrød – og det blev faktisk vellykket, selvom de blev lidt tykkere end, hvad jeg forbinder med naan brød.

Naan brød er bedst lige efter, at det er bagt, da det hurtigt bliver tørt. Men de er til gengæld ultra lækre nybagte! Opskriften fandt han i Meyers Bageri.

 Ingredienser: Naan brød
  • 2 1/2 dl lunkent vand
  • 30 g gær
  • 1 dl yoghurt natural
  • 1 æg
  • 1 dl smeltet smør
  • 10 g havsalt
  • 10 g sukker
  • 650 g hvedemel
  • krydderi eller frø til at strø ovenpå brødet
  • Olivenolie til at hælde ovenpå brødet
Fremgangsmåde

Opløs gæren i det lunkne vand og tilsæt bagefter yoghurt, æg, smeltet smør, salt og sukker og rør rundt. Når massen er rørt sammen tilsætter du melet. Nu skal dejen æltes grundigt i cirka 10 minutter. Dejen skal nu hæve i 1-2 timer tildækket til dobbelt størrelse.

Efter dejen har hævet skal den deles i 5-6 stykker afhængigt af, hvor store du vil have dem – de skal nu hæve i 30 minutter på køkkenbordet. Dej stykkerne skal nu formes til aflange, flade, dråbeformede naan brød, der er tykkere i kanten end på midten. Hæld olivenolie på alle brødene og drys med krydderier eller frø eller andet.

Naan brød er indisk og smager dejligt krydret

Brødene bliver bedst af at blive bagt på en bagesten. Brødene skal bages ved 250 grader i 8-10 minutter – men husk at holde øje med dem, det går hurtigt!

Naan brød er indisk og smager dejligt krydret

Naan brød er indisk og smager dejligt krydret

Follow on Bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *