Jeg er vild med mandler, og laver ofte en blanding med rosiner – en skøn og sund blanding, der næsten er lige så godt som slik. Jeg er også vild med Summerbirds mandler – især dem med hvid chokolade og jordbær. De er bare lidt dyre, og det er derfor ikke altid, at man liiige har råd til at nyde dem. Jeg tænkte derfor, at det må jeg også selv kunne gøre. Jeg havde lige købt noget lakridspulver fra Urtekram, og det var derfor en perfekt anledning til at lave mandlerne med lakrids. Jeg valgte at mikse dem med noget hvid chokolade.
Ingredienser: Mandler med hvid chokolade og lakrids
- mandler
- hvid chokolade
- lakridspulver
Fremgangsmåde
Start med at smutte mandlerne. Skær chokoladen i mindre stykker og smelt den over et vandbad. Chokoladen skal lige køle lidt af inden, at mandlerne skal vendes deri, så hænger chokoladen bedre på. Metoden er simpel, men det tager lidt tid. Tag én mandel af gangen, og dyp den i chokoladen og derefter i lakridspulveret. Hav et stykke bagepapir klar, hvor de kan køle af.
Mmh! Jeg elsker saltmandler, har spist nogle netop idag – men den her variant ser også virkelig lækker ud (:
– Anne
Lækkert 🙂 Mandler er bare utrolig lækkert i næsten alt!