laks med grøntsgaer en sund opskrift uden stivelse

Laks med stegte grøntsager

Laks med sauterede grøntsager er endnu en sund opskrift, hvor jeg har udeladt kartofler, ris eller pasta. Normalt ville vi få pasta til denne ret, og det kan du også sagtens lave ved siden af, hvis du synes, at det er nødvendigt. Brug endelig frisk laks og ikke frossen laks. Efter min mening smager de frosne laksestykker ikke nær så godt som de friske! Så anbefaler helt klart frisk laks til denne opskrift.

Ingredienser (2 personer):
  • 300g fersk laks
  • 1 tsk urtesalt (i ægte Lene Hanssons stil – kan dog erstattes med alm. salt)
  • 1/2 tsk peber
  • lidt citron
  • 1 bundt friske grønne asparges
  • 200g champignon (cirka)
  • olivenolie
  • rosmarin
  • Salat:
  • 3-4 gulerødder, revne
  • en håndfuld persille
  • græskarkerner
  • lidt olivenolie
  • Dressing:
  • 2 1/2 dl. yoghurt eller skyr
  • 1 spsk. sød chilisauce
  • urtesalt og peber
Fremgangsmåde

Laksen krydres med (urte)salt og peber. Du kan vælge både at stege laksen på panden eller i ovnen. Hvis du bager laksen i oven, skal den have cirka 20 min. ved 220 grader.

Til dressingen: bland yoghurt/skyr med den søde chilisauce og smag til med (urte)salt og peber. Hvis du har nogle friske krydderurter er de også perfekte at putte i dressingen.

Til salaten: rist græskarkernerne på en pande med lidt olivenolie indtil de popper. Læg dem derefter på et stykke køkkenrulle og lad dem køle af, mens du skræller og river gulerødderne. Bland de revne gulerødder med græskarkerne og evt. lidt persille eller andre friske krydderurter. Det kan aldrig skade.

Nu til de stegte grøntsager: Vask og rens champignonger og asparges. Skær dem i mindre stykker og svits dem i olivenolie i ca. 3-5 minutter på en pande. Krydr med (urte)salt, peber og citron. Placerer de stegte grøntsager på en tallerken og put laks ovenpå grøntsagerne. Server salaten og dressingen hertil.

IMG_7882

laks med grøntsgaer en sund opskrift uden stivelselaks er en sund opdkrift med grøntsager uden stivelse

Follow on Bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *