Vi er vilde med pesto herhjemme. Især nu hvor sovsen jo mere eller mindre er ved at forsvinde… Ja, det er hårdt sagt, men jeg kan ærligt ikke huske sidste gang, jeg lavede en god sovs. Den er blevet udskiftet med alle mulige nye måder for dyppelse – ligesom pesto.
Jeg elsker sovs, men nogen gange er det altså også bare lidt for tungt, og det er her, at pesto er en super løsning. Og så smager det frisk og dejligt, og det tager ingen tid at lave. Desværre er størstedelen af det pesto, som man ofte køber i supermarkederne, simpelthen ikke godt nok. Det smager altså bare ikke som pesto! basta. Derfor foretrækker jeg at lave min egen.
Der skal ikke bruges alverdens ingredienser og ofte laver jeg pesto på slum. Jeg har derfor heller ikke en præcis opskrift, men jeg smager mig i stedet frem til den rette smag. Jeg kan dog fortælle, hvilke ingredienser jeg bruger til min pesto.
Pesto
Ingredients
- bladene fra en eller en halv potte basilikum
- en håndfuld letristede (på panden - kan dog undværes) pinjekerner
- En god håndfuld revet parmesan
- En god skvat olivenolie (cirka 1 dl)
- salt og pebber (smag til)
- hvidløg (1-2 fed)
- lidt citron (smag dig frem)
- evt. tilsæt lidt ruccola - det giver en let krydret smag
Instructions
-
Bland alle ingredienserne i samme skål på samme tid
-
Brug en stavblender til at mikse det hele sammen. Jeg kan godt lide, at der er lidt bid i, men hellere blende det én gang for meget end for lidt – det er ikke så lækkert med de store bidder hvidløg, der ikke lige nåede blenderens skarpe tunge 😉
Notes
Husk at smage til undervejs, så du får det lige som du gerne vil have det. Nogen dage er jeg fx til en dejlig, stærk hvidløgsmag og andre dage, vil jeg have den mere syrlig. Så det er alt efter, hvilket humør du er i, og hvad det skal bruges til.
TIP: kan også laves med soltørrede tomater. Det giver en helt anden smagsoplevelse. Det er ikke den bedste olie, som de ligger sammen med, men alligevel bruger jeg lidt af olien i min pesto, da de har givet en dejlig smag af tomater, som giver en ekstra smag til den hjemmelavet pesto.
Vi er også vilde med hjemmelavet pesto her hjemme 🙂 Persillepesto eller en blanding af persille og basilikum er virkeligt et hit. Jeg må prøve det med soltørrede tomater.
Rigtig fint indlæg 🙂
Kig gerne forbi min blog http://www.annesondergaard.dk