Det er svært at komme udenom chia. Så jeg har prøvet at samle lidt mere information, så vi kan blive lidt klogere på det lille frø.
Chiafrø er meget mere end navnet antyder – det er ikke blot et helt almindeligt lille frø. Nææ nej, de små frø er nemlig spækket med næringsstoffer, antioxidanter, fedtsyrer og fibre. Det kan være svært at tro, at et så lille frø kan indeholde så mange gode egenskaber. De fleste aminosyrer kan din krop selv danne, men der findes 8 aminosyrer, som din krop kun kan få tilført igennem kosten. Når en fødevare indeholder alle disse 8 aminosyrer, kalder man det et komplet kosttilskud – og ja, det er netop, hvad chia er – et superfrø.
Chia frøenes næringsindhold
- 1 gram chiafrø indeholder intet mindre end 8 gange flere omega-3 fedtsyrer end 1 gram laks
- Chiafrø indeholder også 4 gange flere fibre end hørfrø – og så lige 6 gange mere kalk end sødmælk.
- 1 gram chiafrø 30% flere antioxidanter end blåbær og 15 gange mere magnesium end broccoli.
Du kan bruge chiafrø på mange forskellige måder, men de to mest udbredte er som grød eller i bagning.
Lav grød med chia
Hvis du laver grød med chiafrø, så skal du udbløde dem i vand. Jeg udbløder dem ofte natten over i køleskabet, og når de er opløst så kan de holde sig i 2-3 uger i en lukket beholder i køleskabet. Man skulle ikke tro det, men de små frø absorberer cirka 10 gange sin egen vægt i væske, så du vil føle dig mæt i længere tid af gangen. Chiafrø optager alle typer væsker, så du kan også forsøge at blande chiafrø med æblesaft eller hyldeblomstsaft. Eksperimenter gerne.
Bag med chia
Chia er simpelthen liige lidt bedre end de andre frø i klassen. Defor er det også en god ide at smide dem i bolledejen. Når du bager med chiafrø får dit bagværk et ekstra skud næring. De små chiafrø er nemlig perfekt i dit bagværk og kan anvendes både til rugbrød, hvedebrød eller boller. Du kan endda med stor fordel anvende chiafrø til glutenfri bagning og glutenfrie brødprodukter. Frøene kan opsuge sig egen vægt i væske ca. 10 gange, hvilket er med til at holde dit brød fugtigt og dejligt. Du vælger selv, om du vil udbløde dem i vand eller blot bruge dem, som de er. Begge dele er lækre. Og et lille tip – hvis du rister chia på panden, så får de ellers smagsneutrale frø en nøddeagtig smag.
Chia-grød
Prep
Inactive
Total
Ingredients
- 2 dl. mandelmælk
- 3 spsk. chiafrø
- 1 knivspids vaniljekorn
- 2-3 spsk yoghurt, skyr eller lign (kan udelades)
- Topping: müsli, syltetøj, friske bær, hakkede mandler, honning eller lign.
Instructions
- Bland chiafrø, mandelmælk og vaniljekorn og rør det godt sammen i en skål.
- Dæk skålen til og lad grøden stå i køleskabet til næste morgen.
- Om morgenen røres chiagrøden godt igennem, da der kan være klumper.
- Rør skyr eller yoghurt sammen med grøden. (Kan undlades).
- Pynt evt. med friske bær, syltetøj eller müsli.
Notes
Jeg bruger tørrede vaniljekorn uden sukker, som jeg bare drysser ned i grøden - det er super smart og smager fantastisk sammen med grøden.
Skriv et svar