I går spiste jeg hos en veninde. Vi lavede pizza på en helt ny måde – eller i hvert fald anderledes end hvad jeg plejer. Jeg plejer at lave en tomatsovs, som jeg kommer oven på dejen. Men denne gang anvendte vi pesto i stedet for. Vi havde kun rød pesto, men grøn pesto kan også anvendes – det var faktisk planen fra starten, men den røde og også lækker!
Ingredienser: pizza (2 stk.)
Dej:
- 25 g gær
- 2 dl lunken vand
- 1 spk. olie
- 1 tsk. salt
- 75 g grahamsmel
- 200g hvedemel
- lidt durummel til udrulning af dejen – giver en sprødere kant (kan undlades)
Fyld:
- 2 friske mozzarella
- 1 lille glas pesto (grøn eller rød)
- Halv bakke ruccula
- lille glas oliven (alle oliven kan bruges)
- Halv dåse artiskokker
- 2 pakker parmaskinke
Fremgangsmåde
Nu skal vi til fyldet. Vi startede med at putte den røde pesto ovenpå den meget tynde udrullede dej i stedet for den klassiske tomatsovs.
Med hensyn til fyldet var det lidt en kombination af, hvad vi havde, og hvad vi lige lystede, men vi endte med at putte frisk ruccula (og ja inden den kommer i ovnen), frisk mozzarella, oliven, artiskokker og parmaskinke på.
Pizzaen skal have cirka 15 minutter i en 225 grader varm ovn.
Hvis du har to plader pizzaer inde på én gang i en varmluftsovn, så skift pladerne efter, at halvdelen af tiden er gået.
God fornøjelse!
Skriv et svar