fuldkornspandekager er almindelige pandekager med fuldkorn og et sundere alternativ

Fuldkornspandekager med havregryn

Så er det fredag og endelig weekend! I får derfor denne sunde udgave af en god gammel opskrift, som i mit hoved altid er et hit. Jeg kunne spise pandekager hvor og når som helst. Men eftersom jeg jo er begyndt på min nye strategi, som for resten er gået rigtig godt, er jeg afskåret fra al sukker i hverdagen – men i weekenden må man godt. Jeg har afholdt mig fra sukker i de fem dage og præsteret ikke at gå amok i de resterende to dage. Det er dejligt endelig at kunne styre min sukkertrang. Jeg vil dog også sige, at det ikke altid har været helt nemt, og der har da været en smutter eller to. Det hjælper at fortælle venner og familie om det, da de så er med til at sikre, at du overholder det! Det har især været vanskeligt, nu når min passion netop er at bage en masse kage, brød og andre sager. Jeg er dog glad for at have taget valget – nu må vi se, hvor langt tid det varer. Jeg har besluttet med mig selv, at jeg vil trappe af strategien, når jeg kan mærke, at jeg har fuld kontrol over min sukker afhængighed.. hvis det så sker?!

Ingredienser: Fuldkornspandekager (4-6 personer)
  • 6 æg
  • 7,5 dl. mælk
  • 3 dl. havregryn
  • 1 1/2 dl. fuldkornshvedemel
  • 1/4 tsk. salt
  • 1/2 vaniljestang (eller 2 tsk. vaniljesukker)
  • 2 tsk sukker
  • smør til stegning
Fremgangsmåde

Kom æg og 3 dl. mælk i en skål og pisk det hele sammen med en elpisker eller piskejern. Tilsæt herefter havregryn og hvedemel og rør indtil alle klumper er væk. Tilsæt nu resten af mælken (4,5 dl.) og salt og pisk endnu engang. Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland det i skålen sammen med sukker og vaniljesukker. Dejen skal nu stå i køleskabet i mindst 30 minutter, så havregryn og fuldkornsmel har en chance for at blive udblødt. Server evt. med ahornsirup, is eller friske bær.

fuldkornspandekager er almindelige pandekager med fuldkorn og et sundere alternativ

Follow on Bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>