Min bedstemor gemte altid slik i en bestemt dåse, som stod på køkkenbordet helt inde i hjørnet. Hver gang hun ikke kiggede eller var i et andet rum, husker jeg, at vi børnebørn snuppede lidt slik derfra. Den vækker derfor mange minder om min tid sammen med min bedste, som desværre ikke lever mere. Derfor blev jeg også ovenud lykkelig, da det var mig, der “vandt” dåsen, og dermed fik lov at arve den. Jeg har været glad for den lige siden og nu gemmer jeg forskellige sjove ting deri, som jeg bruger til bagning.
Jeg ved ikke, hvor dåsen er fra, eller hvor gammel den er, men jeg ved, at jeg aldrig før har set en magen til. Men det var lige indtil i mandags, hvor jeg købte to nye kogebøger.. Sørme om ikke bedstemors gamle slikdåse var med i bogen? Jeg blev så glad, at jeg blev nødt til at købe bogen – havde godt nok også tænkt på at købe den i et stykke tid, men nu var dåsen afgørende. Nu blev jeg jo nødt til at have den bog!
Det første billede er slikdåsen fra min Bedstemor. Sådan står den hjemme ved mig. Den har fået en æresplads – helt fremme hvor alle kan se den.
Og her er den i Meyers kogebog. Hvor har han dog den slikdåse fra?
Ej hvor spændende Maria! Du skulle næsten undersøge det 🙂
Ja, det ville være lidt sjovt. Har faktisk tænkt på at skrive til ham.. måske jeg gør det 🙂
Hvor er det bare en flot flot blog du har. Jeg føler nærmest at jeg er lidt med i den via bedstes slikdåse. Skønt at den kan bringe så megen glæde med sig. Knus til dig fra Mor
Du kan tro, at den bringer megen glæde – jeg tænker jo på Bedstemor hver gang, jeg ser den!